Slægtsforsknng
I Danmark
Datatilsynet har udtalt, at behandling af personoplysninger i forbindelse med slægtsforskning er undtaget fra persondataloven, hvis oplysningerne ikke videregives til en bredere kreds end nærmeste familie. Slægtsforskning som videregives, eksempelvis på Internettet, vil derimod være omfattet af persondatalovens regler (Datatilsynets j.nr. 2000-219-0010, 2000-219-0014 og 2001-210-0017)
En slægtsforsker spurgte Datatilsynet, om det ville være i overensstemmelse med persondataloven at lægge et familietræ med oplysninger om navn, fødselsår og eventuelt dødsår ud på Internettet. Det fremgik af sagen, at der var tale om offentliggørelse af oplysninger om personer i familie med den dataansvarlige.
Datatilsynet modtog endvidere en henvendelse fra en person, der var utilfreds med, at en slægtsforsker havde offentliggjort oplysninger om klager og dennes familie på Internettet uden samtykke. Det fremgik af sagen, at slægtsforskningen var på hobbyniveau og i øvrigt skete for at skabe kontakt slægten imellem. I det offentliggjorte materiale indgik oplysninger om navne, fødsels- og eventuelle dødsår, fødested samt familierelationer såsom navne på børn og ægtefælle.
Spørgsmålet om, hvorvidt behandling af oplysninger i forbindelse med slægtsforskning er omfattet af persondataloven, blev behandlet på et møde i Datarådet.
Persondataloven gælder ifølge § 1, stk. 1, for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Loven gælder ifølge § 1, stk. 2, tillige for anden ikke-elektronisk systematisk behandling, som udføres for private, og som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden.
Datatilsynet udtalte i begge sager, at slægtsforskning som udgangspunkt omfattes af persondataloven, da der er tale om behandling af personoplysninger i lovens forstand.
Af persondatalovens § 2, stk. 3, fremgår det imidlertid, at loven ikke gælder for behandlinger, som en fysisk person foretager med henblik på udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Datatilsynet udtalte også, at slægtsforskning vil være undtaget fra lovens regler, når slægtsforskeren ikke videregiver oplysningerne til en kreds, der er bredere end slægtsforskerens nærmeste familie, idet slægtsforskerens behandling af oplysninger om fysiske personer i så fald må betragtes som en aktivitet af rent privat karakter, jf. lovens § 2, stk. 3,.
Datatilsynet lagde vægt på, at slægtsforskning, som blev udøvet i slægtsforskerens egen interesse eller for at informere den nærmeste familie, typisk må betragtes som en sædvanlig og legitim fritidsaktivitet.
På internettet
Datatilsynet udtalte også, at offentliggørelse af slægtsforskning, eksempelvis på Internettet, ikke kan opfattes som en aktivitet af rent privat karakter. Kravene i lovens § 6, stk. 1, for, hvornår videregivelse kan finde sted, skal derfor iagttages, ligesom slægtsforskeren ved offentliggørelse skal overholde persondatalovens øvrige bestemmelser.
Lovens § 6, stk. 1, indeholder forskellige regler for, hvornår registrering, videregivelse og anden behandling af ufølsomme oplysninger må ske. Efter reglen i § 6, stk. 1, nr. 1, må behandling af oplysninger finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil.
Efter § 6, stk. 1, nr. 7, må behandling finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.
Spørgsmålet om, hvornår en behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse, beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Det er som udgangspunkt den dataansvarlige, der skal afgøre, om betingelserne for offentliggørelse af slægtsforskningen uden samtykke fra de registrerede må anses for opfyldt.
Det var Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ufølsomme oplysninger såsom navne, fødsels- og dødsår kan offentliggøres på Internettet i medfør af lovens § 6, stk. 1, nr. 7, uden samtykke.
Derudover gjorde Datatilsynet opmærksom på, at personer, som slægtsforskeren behandler oplysninger om, herunder offentliggør, har indsigelsesret efter persondatalovens § 35, således at oplysningerne skal slettes, hvis den registrerede fremfører vægtige grunde hertil.
Datatilsynet henledte også opmærksomheden på, at det i første omgang er den dataansvarlige - dvs. slægtsforskeren - som træffer afgørelse om, hvorvidt en indsigelse er berettiget. Hvis indsigelsen ikke efterkommes af slægtsforskeren, kan afgørelsen indbringes for Datatilsynet.
I udlandet
Datatilsynet er efterfølgende blevet spurgt om det er lovligt at udarbejde en database med slægtsoplysninger og videregive databasen til andre i Danmark og udlandet. Den pågældende slægtsforsker havde oplyst, at vedkommendes familie er spredt til Argentina, Canada, Portugal, Tyskland og Australien.
Datatilsynet har i den forbindelse oplyst, at hvis oplysningerne kun videregives inden for slægten, er aktiviteterne ikke omfattet af persondataloven, jf. lovens § 2, stk. 3.
I det omfang der skal ske videregivelse til andre personer (end slægten), der befinder sig i et tredjeland, finder persondatalovens § 27 anvendelse. Et tredjeland er p.t. alle lande uden for EU, dog ikke Island og Norge. Videregivelse af slægtsforskning til modtagere i f.eks. Argentina, Canada og Australien, vil således skulle ske i overensstemmelse med både § 6 og § 27.
Ifølge § 27, stk. 1, må der kun overføres oplysninger til et tredjeland, såfremt dette land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, medmindre andet følger af stk. 3. Beskyttelsesniveauet fastlægges ud fra de kriterier, der fremgår af § 27, stk. 2.
Det var Datatilsynets opfattelse, at overførsel af ufølsomme oplysninger fra slægtsforskning til personer i tredjelande normalt ikke vil være i strid med § 27, hvis der er tale om oplysninger, som ikke er fortrolige, og som stammer fra offentligt tilgængeligt materiale.